Fælles proaktiv problemløsning
Vi bruger Ross W. Greene’s interventionsmodel kaldet Collaborative & Proactive Solutions. Vi lytter og spørger ind til barnets problemer og ønsker, samtidigt præsenterer vi vores eget perspektiv og vores egne ønsker for barnet, for at nå frem til en realistisk løsning, der kan fungere for begge parter.
Neuro-pædagogik
Handlingsanvisning for at fremme en konkret adfærd og styrke nogle grundlæggende værdier i barnet, der er udviklet af Anette Prehn i samarbejde med neuroforskere.
Montessori-metoden
Vi anvender Montessori-metoden 3 trins læringsmetode (Identificere; Genkende; Huske) i matematik og fremmedsprog.
STEAM-læringsaktiviter
Barnets interesse vækkes ved at lave forsøg med kendte daglige materialer, såsom sand, vand, mælk, olie og frugtfarve for at nævne nogle få. STEAM fagene, såsom Science, Technology, Engineering, Art and Math blev præsenteret igennem leg.
Praksisnær undervisning – Når kroppen er igang lærer vi mere
Vi tror på, at der er stort læringspotentiale i at arbejde anvendelsesorienteret og praktisk. Praktisk undervisning giver eleven mulighed for selvbestemmelse, kompetence og sammenhørighed. Derfor undersøger og eksperimenterer vi i fagene, såsom matematik, dansk, engelsk, tysk, natur/teknologi osv. i en praksisnær undervisning igennem elevens spørgsmål.
Et eksempel på et temaorienteret og praksisnær forløb er: I det praktiske og producerende læringsrum skaber vi vores egne læringsmaterialer fra bunden, f.eks. ved at lave genbrugspapir af husholdningsaffald, pen og blæk fra naturen. Først snakker vi med eleven om, hvilke materialer, vi bruger for at kunne dokumentere, bevare og dele vores viden. Vi lader eleven stille spørgsmål og bagefter kommer vi i gang med at planlægge forløbet sammen.
Vi lader eleven eksperimentere med flere forskellige materialer, som han selv foreslår i selve skabelsesprocessen. Hvis eleven samler forskellige tykke og tynde grene for at afprøve dem, som en pen, så afprøver vi dem sammen.
Derudover forbinder vi naturfagen til kulturen, samfundet, FN’s klimamål, teknik, miljø, matematik og sprog.
Struktureret pædagogik i børnehaveklassen
Barnet i sit nuværende alders- og udviklingstrin trives bedst i en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag. Vi arbejder med en visualiseret dagsstruktur, hvor barnet selv kan orientere sig i, hvad der skal ske. Dagsstrukturens elementer er visualiseret i enkelte og forståelige symboler i fælles samarbejde med barnet. De magnetiske symboler sættes på køleskabet af forældrene, og hver morgen gennemgås strukturen sammen med barnet. Barnet kan her give sit ønske til kende. Vi bruger også faste og genkendelig rutiner i vores hverdag, f.eks.tænde et lys før frokost og ønske hinanden god appetit og ro til spisning; eller ringe med klokken før læringsaktiviteterne begynder.